Hvad er intelligens?

Ét af de værktøjer du får adgang til med en e-stimate certificering er IQ Potential, som anvendes til at afdække intelligens og færdigheder. Men hvad er intelligens? Og hvorfor anvendes IQ-test ofte i forbindelse med rekruttering? Det vil vi gerne stille lidt skarpere på i dette lille skriv.

Vi starter i 1800-tallet

... hvor de første intelligenstests opstod. Psykologen Alfred Binet og psykiateren Théodore Simon konstruerede verdens første intelligenstest på bestilling fra det parisiske skolevæsen. Testene skulle bruges til at skelne mellem dårligt begavede børn og dem, der var dovne og uopdragne, og de viste sig at være super gode til formålet. De vandt derfor også hurtigt indpas overalt i USA og Europa.

I 1904 opdagede den engelske psykolog Charles Spearman, at personer, der klarede sig godt i én mental eller kognitiv opgave typisk også gjorde det i alle andre. Det fik ham til at foreslå, at hjernen har en generel kognitiv evne, angivet ved 'g-faktoren’, som bestemmer, hvor gode vi er til at løse komplekse opgaver.

Meget tyder på, at vores intelligens er arvelig, for flere studier har vist, at søskende ofte har et påfaldende ens intelligensniveau, også selv om de er vokset op i meget forskellige miljøer. De gener, man får med sig fra forældre, bestemmer langt hen ad vejen, hvor godt begavet man bliver.

Mere end én faktor har betydning...

G-faktoren er altså et mål for vores intelligensniveau, men det er ikke den eneste faktor, der bestemmer, hvor godt vi klarer os i livet. Ud over g-faktoren er vores hjerne også udstyret med op mod 70 snævre evner som f.eks. evnen til at læse og forstå, samt leksikalsk viden, som bestemmer, hvor godt vi klarer os inden for specifikke områder.

Dertil kommer 10 bredere evner som f.eks. evnen til at lære sprog, at opfatte objekter visuelt og rummeligt, at tænkte logisk-abstrakt, samt at lære og huske nye ting, der også har betydning for, hvor gode vi er til at løse en opgave. Intelligenskvotienten er et mål for de tre ting tilsammen: din g-faktor sammen med dine brede og snævre evner.

Din g-faktor giver dig et vist niveau og sætter de overordnede rammer for, hvad du kan. De snævre og brede evner giver dig nogle specifikke styrker og svagheder, når du skal løse en opgave. Det er også én af forklaringerne på, at man f.eks. kan være bedre til matematik end sprog.

Hvornår skal du lave en IQ-test?

IQ-tests er en af de mest sikre metoder til at forudsige succes i en jobmæssig sammenhæng (Kahlke, 2000). Forskningen viser, at personer med en høj IQ-score lærer mere og hurtigere end personer med en lavere IQ-score. Jobs med betydelig kompleksitet stiller højere krav til intelligens og evnen til at lære, mens jobs med lavere kompleksitet og mere rutinemæssige opgaver stiller lavere krav til intelligens.

Anvendelsen af IQ-tests viser sig derfor mest relevant i jobs med høje kognitive krav, men behovet mindskes ved stillinger hvor disse krav er lavere. Evnen til at præstere afhænger dog også af andre faktorer end IQ, så for eksempel: faglige kompetencer, erfaring, motivation og relevante personlighedstræk i forhold til stillingen.

Se et eksempel på IQ Potential

Hent en demorapport her

Nysgerrig på at vide mere om IQ?

Så hold øje på vores kursuskalender, hvor vi annoncerer gratis webinars blandt andet om IQ-tests og mange andre spændende temaer.