Er personligheden medfødt eller dannes personligheden i samspil med vores omgivelser?

Den psykologiske litteratur og teori har diskuteret forholdet mellem arv og miljø, stort set fra feltets begyndelse. Et spændende indspark til emnet, er en artikel fra 2019 af Costra, McCrae og Löckenhoff. I denne artikel har man gennemgået den eksisterende litteratur i en såkaldt metaanalyse af andre studier. I analysen har man valgt at stille skarpt på hvordan menneskers personlighed udvikles over et livsforløb.

Artiklen beskriver, at personlighedstræk bliver stadig mere stabile i takt med at man nærmer sig 30-års alderen. Efter 30-års alderen tyder det altså på at personlighedstræk er relativt stabile. En af artiklerne, der behandles i analysen foreslår, at dette kan skyldes at gener og miljø stort set spiller en lige stor rolle for udviklingen af personlighedstræk.

Det foreslås at vores medfødte præferencer og træk styrkes af de valg vi træffer i forhold til vores samspil med andre og vores miljø. Man opsøger, styrker og træner med andre ord, det man ud fra genetik og arv har en forudsætning for at foretrække.

Spørgsmålet om den medfødte eller dannede personlighed er dermed ikke så ligetil, hvor det er nødvendigt at have nuancer med fra både arv og miljø, når man beskæftiger sig med personlighedstræk.


Så påvirker arv og miljø vores personlighed?

Det har vi spurgt Anna Vedel, Cand. Psych. og P.hd. og i e-stimates faglige advisory board, om. Lyt med her på vores 1 minuts faglige input, hvis du er nysgerrig på, hvad forskningen egentlig siger om det.

Hvordan påvirker miljøet vores personlighed?

Miljøet påvirker ligeledes også individets personlighed. En af de måder miljøet påvirker personlighedstræk og målingen heraf, er gennem den indre modning de fleste mennesker gennemgår i løbet af et livsforløb. Når man går fra ungdomsliv til voksenliv følger der, for det fleste, et øget ansvar for eksempel ved indtræden på arbejdsmarkedet, i rollen som partner eller forældre.

Personlighedstræk som høj åbenhed, høj samvittighedsfuldhed og lav neuroticisme kan bidrage til at denne overgang fra ungdommens frie liv til det mere ansvarlige voksenliv opleves lettere og vil uanset hvad blive trænet og modnet i disse processer.

Personlighedstræk, vigtige livsbegivenheder og de langvarige relationer individet indgår i, er med andre ord både med til at påvirke, hvordan overgangen mellem livsfaser forløber og samtidig med til at træne og modne kompetencer som ansvarlighed, resiliens og samarbejdsvilje.

 

Vil du vide mere? Så foreslår vi disse tre videnskabelige artikler:

 

Personlighed over livsforløbet – metaanalyse - Costa, McCrae og Löckenhoff (2019)

Miljø – Bleidorn et al. (2018)

Arv – Briley og Tucker-Drob (2014)