Blogindlæg:

Hvorfor er introversion ikke blot det modsatte af ekstroversion?

16. februar 2022

I et udadvendt og larmende arbejdsliv, kan det nogle gange være svært at få plads til at være introvert. Faktisk spiller det ekstroverte fokus en (ofte alt for) stor rolle i forhold til definitionen af at være introvert, som gør, at trækket ikke blot opfattes forkert, men også, at vi overser, hvilke fire ting, der rent faktisk definerer introversion – I hvert fald, hvis du spørger videnskaben.

Ekstroversion - Introversion - det mest kendte personlighedstræk?

Personlighedstrækket introvert/ekstrovert er nok et af de mest kendte personlighedstræk i almindelighed. Lige fra vi er børn, bliver vi målt i, om vi er udadvendte, talende og entusiastiske – eller om vi er generte, tilbageholdne og indadvendte.

Er du introvert, er der stor sandsynlighed for, at du er blevet (og bliver) misforstået af ekstroverte omkring dig. Er du ekstrovert, er du måske kommet til at tænke, at en introvert er det modsatte af dig? Måske har du forudindtagede forventninger i mødet med en introvert? Og måske er du endda faldet i gryden af misforstået adfærd, når snakken lander på introversion? For faktisk handler introversion slet ikke om at være det modsatte af ekstroversion.

Hvorfor er introversion ikke blot det modsatte af ekstroversion?

Helt generelt har fokus på introversion fået lov at fylde mere i de seneste år, og introversion har været temaet i adskillige opslag på nettet, i artikler og på foredrag.

Introversion, eller indadvendthed, bliver i denne sammenhæng ofte brugt som en fællesbetegnelse, men introversion ikke én ting - men rummer hele fire forskellige områder, når vi tager de mere videnskabelige briller på.

I hovedparten af personlighedspsykologien bliver indadvendthed defineret ved, hvad det ikke er. Altså at, introverte (indadvendte) ikke er ekstroverte (udadvendte).

Ekstroverte eller udadvendte personer defineres typisk som værende entusiastiske og energiske individer, der trives i stærkt stimulerende sociale miljøer. Og beder du en person på gaden om at beskrive en introvert, møder du ofte udsagn som: stille, indadvendt, eftertænksom eller introspektiv.

Det pudsige er, at ingen af disse betegnelser anvendes i den videnskabelige definition på introversion.

Ingen one-size-fits-all

Faktisk viser det sig, at der ikke er en ”one-size-fits-all” måde at være en introvert på. I stedet er der tale om flere nuancer af indadvendthed.

Dette blev identificeret allerede tilbage i 1980, hvor man første gang konstaterede, at den videnskabelige definition af introversion, og hvordan introverte selv definerer indadvendthed, ikke var ens – altså, at der manglede nuancer i den videnskabelige måde at definere introversion på.

De introvertes STAR-model

Jonathan Cheek, som er professor i psykologi, har taget temaet op igen her ca. 40 år efter, og har afdækket, hvordan ca. 500 introverte beskriver deres præference for følgende:

1.

Social omgang

2.

Tilbøjelighed til at dagdrømme

3.

Bekymring og tendens til at søge ensomhed

Det samlende princip er en tendens til indadvendthed i stedet for udadvendthed, men introversionen er opdelt i de fire områder: Social – Tænkende - Angst/ængstelig og Reserveret (Social – Thinking - Anxious - Restrained). Tilsammen giver første bogstav af de fire typer STAR, som modellen også kaldes.

De fleste introverte er en blanding af alle fire præferencer, og er du introvert, indeholder du ofte flere præferencer. Her følger en kort beskrivelse af de fire nuancer:

Social introversion

Social introversion er den typiske definition af introversion, med præference for socialt samvær med små grupper i stedet for med store. Nogle gange er det en præference for ”ingen gruppe” overhovedet.

Personer med høj social introversion foretrækker ofte ensomhed, at blive hjemme med en bog eller en computer eller at holde sig til små sammenkomster med nære venner - dette i modsætning til at deltage i store sammenkomster med mange fremmede.

Social introversion er forskellig fra generthed, idet at det ikke er social angst, der driver præferencen for ensomhed eller små grupper.

Tænkende introversion

Mennesker med et højt niveau af tænkende introversion deler ikke modvilje mod sociale begivenheder, som normalt er det der forbindes med introversion. Denne form for indadvendthed er blot en tendens til at være introspektiv, eftertænksom og selvreflekterende. Dette er vel at mærke ikke på en neurotisk måde, det er på en fantasifuld og kreativ måde. Med andre ord er tænkende introverte oftest i stand til at fordybe sig i en intern fantasiverden (et træk, der også karakteriseres i Big Five faktoren Openness).

Ængstelig Introversion

I modsætning til den socialt introverte, vil den ”angste/ængstelige introverte” oftest søge ensomhed på grund af lavt selvværd eller det, at vedkommende føler sig akavet i forhold til andre mennesker.

Ængsteligt introverte er ofte usikre på deres egne sociale færdigheder og ofte forsvinder deres angst ikke, selvom de er helt alene. Denne form for indadvendthed er defineret ved en tendens til at gruble og til igen og igen at vende de ting, der måske kunne være gået galt.

Reserveret Introversion

Den reserverede introverte kan også bare kaldes reflekterende eller eftertænksom. Den reserverede introverte har ofte ikke brug for at råbe højest og først, men foretrækker oftest tid og ro til at tænke tingene grundigt igennem, før de taler eller handler. Ofte kan det for reserverede introverte tage et stykke tid om at komme ud af starthullerne – f.eks. kan de ofte ikke bare vågne op fra søvn og straks gå i gang med dagens opgaver.

Har du oplevet misforståelser i mødet med introverte, eller har du selv haft svært ved at indgå som introvert i en ekstrovert kultur? Spørgsmålet, om vi er klar til at møde den introverte med større forståelse og indsigt – og give dem tiden til at deltage i et (stadigt) ekstrovert verdensbillede.

Referencer:

onathan Cheek, Four Meanings of Introversion: Social, Thinking, Anxious, and Inhibited Introversion, 2011. https://www.academia.edu/7353616/Four_Meanings_of_Introversion_Social_Thinking_Anxious_and_Inhibited_Introversion

Læs også...

Er du introvert, ekstrovert eller ambivert?

BLOGINDLÆG

"Han er ekstrovert, hun er mere introvert" - er ofte vendinger vi bruger i beskrivelser af os selv og andre. Samfundet har for stort fokus på personlighedens yderpoler, men de fleste mennesker befinder sig faktisk i en gråzone, som er en blanding af de to typer - det vi kalder ambivert...

Er personligheden medfødt eller dannes personligheden i samspil med vores omgivelser?

BLOGINDLÆG

Den psykologiske litteratur og teori har diskuteret forholdet mellem arv og miljø, stort set fra feltets begyndelse. Et spændende indspark til emnet, er en artikel fra 2019 af Costra, McCrae og Löckenhoff. I denne artikel...

Blogindlæg:

Hvorfor er introversion ikke blot det modsatte af ekstroversion?

16. februar 2022

Ekstroversion - Introversion - det mest kendte personlighedstræk?

Personlighedstrækket introvert/ekstrovert er nok et af de mest kendte personlighedstræk i almindelighed. Lige fra vi er børn, bliver vi målt i, om vi er udadvendte, talende og entusiastiske – eller om vi er generte, tilbageholdne og indadvendte.

Hvorfor er introversion ikke blot det modsatte af ekstroversion?

Helt generelt har fokus på introversion fået lov at fylde mere i de seneste år, og introversion har været temaet i adskillige opslag på nettet, i artikler og på foredrag.

Introversion, eller indadvendthed, bliver i denne sammenhæng ofte brugt som en fællesbetegnelse, men introversion ikke én ting - men rummer hele fire forskellige områder, når vi tager de mere videnskabelige briller på.

I hovedparten af personlighedspsykologien bliver indadvendthed defineret ved, hvad det ikke er. Altså at, introverte (indadvendte) ikke er ekstroverte (udadvendte).

Ekstroverte eller udadvendte personer defineres typisk som værende entusiastiske og energiske individer, der trives i stærkt stimulerende sociale miljøer. Og beder du en person på gaden om at beskrive en introvert, møder du ofte udsagn som: stille, indadvendt, eftertænksom eller introspektiv.

Det pudsige er, at ingen af ​​disse betegnelser anvendes i den videnskabelige definition på introversion.

Ingen one-size-fits-all

Faktisk viser det sig, at der ikke er en ”one-size-fits-all” måde at være en introvert på. I stedet er der tale om flere nuancer af indadvendthed.

Dette blev identificeret allerede tilbage i 1980, hvor man første gang konstaterede, at den videnskabelige definition af introversion, og hvordan introverte selv definerer indadvendthed, ikke var ens – altså, at der manglede nuancer i den videnskabelige måde at definere introversion på.

De introvertes STAR-model

Jonathan Cheek, som er professor i psykologi, har taget temaet op igen her ca. 40 år efter, og har afdækket, hvordan ca. 500 introverte beskriver deres præference for følgende:

1.

Social omgang

2.

Tilbøjelighed til at dagdrømme

3.

Bekymring og tendens til at søge ensomhed

De fleste introverte er en blanding af alle fire præferencer, og er du introvert, indeholder du ofte flere præferencer. Her følger en kort beskrivelse af de fire nuancer:

Social introversion

Social introversion er den typiske definition af introversion, med præference for socialt samvær med små grupper i stedet for med store. Nogle gange er det en præference for ”ingen gruppe” overhovedet.

Personer med høj social introversion foretrækker ofte ensomhed, at blive hjemme med en bog eller en computer eller at holde sig til små sammenkomster med nære venner - dette i modsætning til at deltage i store sammenkomster med mange fremmede.

Social introversion er forskellig fra generthed, idet at det ikke er social angst, der driver præferencen for ensomhed eller små grupper.

Tænkende introversion

Ængstelig Introversion

I modsætning til den socialt introverte, vil den ”angste/ængstelige introverte” oftest søge ensomhed på grund af lavt selvværd eller det, at vedkommende føler sig akavet i forhold til andre mennesker.

Ængsteligt introverte er ofte usikre på deres egne sociale færdigheder og ofte forsvinder deres angst ikke, selvom de er helt alene. Denne form for indadvendthed er defineret ved en tendens til at gruble og til igen og igen at vende de ting, der måske kunne være gået galt.

Reserveret Introversion

Referencer:

onathan Cheek, Four Meanings of Introversion: Social, Thinking, Anxious, and Inhibited Introversion, 2011. https://www.academia.edu/7353616/Four_Meanings_of_Introversion_Social_Thinking_Anxious_and_Inhibited_Introversion

Læs også...

Er du introvert, ekstrovert eller ambivert?

BLOGINDLÆG

"Han er ekstrovert, hun er mere introvert" - er ofte vendinger vi bruger i beskrivelser af os selv og andre. Samfundet har for stort fokus på personlighedens yderpoler, men de fleste mennesker befinder sig faktisk i en gråzone, som er en blanding af de to typer - det vi kalder ambivert...

Er personligheden medfødt eller dannes personligheden i samspil med vores omgivelser?

BLOGINDLÆG

Den psykologiske litteratur og teori har diskuteret forholdet mellem arv og miljø, stort set fra feltets begyndelse. Et spændende indspark til emnet, er en artikel fra 2019 af Costra, McCrae og Löckenhoff. I denne artikel...

Vil du gerne høre mere om vores forskellige HR-værktøjer?

Følg os på:

Er du nysgerrig på ny viden, tips og inspiration?

Tilmeld vores populære nyhedsbrev omkring personlighedspsykologi og adfærd.

Elsker du ny viden, tips og inspiration?

Tilmeld vores populære nyhedsbrev omkring personlighedspsykologi og adfærd.

Vi er medlem af

Afdelinger

Kontakt

Vi støtter

Det pudsige er, at ingen af disse betegnelser anvendes i den videnskabelige definition på introversion.