Blogindlæg:

Trumfer din perfektionisme din effektivitet?

30. maj 2022

Hvis du nu mærker efter - er du så måske liiiiidt for perfektionistisk? Eller har du en kollega eller medarbejder, hvor evnen til at ”give slip” på en opgave og komme videre er en lidt større hæmsko, end hvad godt er? Evnen til at ville gøre det bedste er ofte en vellidt egenskab, men som det meste her i verden, kan vi også nyde godt af at ”skrue lidt ned for blusset” en gang imellem. Men det er ikke så let, hvis du er perfektionist.

”Jeg er næsten færdig med opgaven, jeg skal bare liiiige undersøge…”, ”Jeg har tænkt på, om vi måske kunne gøre det endnu bedre, hvis vi…” og ”….og jeg kunne slet ikke slippe det, jeg har ligget vågen hele natten og tænkt på…”. Måske genkender du dig selv i ovenstående eller også har du forventeligt en særlig person i tankerne?

Det er vigtigt at være gode, til det, vi laver – håndværkeren, ingeniøren, sygeplejersken, læreren, lederen – uanset, om vi arbejder med vores hænder eller vores hoved stilles der store krav til, at vi gør vores arbejde ordenligt. Og ofte, når vi taler perfektionisme, ses egenskaben som det at være drevet af behovet for dygtighed og kompetence. Men det positive træk kan også forhindre os i at lave vores arbejde bedst muligt. Vi kan få ”for meget af det gode”. For netop perfektionisme kan blive en barriere for vores produktivitet, og det kan føre til mere stress - og ligefrem ængstelige tilstande.

Tre typer af perfektionisme

I en artikel fra Harvard Business Review kan vi overordnet set beskrive perfektionisme ud fra tre forskellige typer: ”kontrolbehov”, ”overpræstering” og ”opretholdelse af vaner”.

#1: Det perfektionistiske kontrolbehov

Er du perfektionist med et enormt behov for kontrol, vil du forventeligt føle, at alle dine opgaver er 1. prioritet og lige vigtige - og de alle opgaver skal naturligvis altid løses perfekt. Kontrolbehovet i perfektionismen kan hæmme din produktivitet, da du både ofte er tilbøjelig til at ville klare alt selv og fordi du samtidig har svært ved at uddelegere en opgave, og dette kan resultere i, at opgaven ender med at blive enormt tidskrævende.

#2: Perfektionistens trang til overpræstering

Nogle perfektionister har en ubeskrivelig trang til altid at ville være den bedste. Til konstant at skulle overpræstere. Hvis du føler, at du altid – på arbejde og privat - er nødt til at give dig selv mindst 110% på hver enkelte opgave. Dette forventningspres kan dette lede til, at du (ubevidst) forventer den samme høje grad af omhyggelighed af dine kollegaer, hvilket kan lede til stor frustration og præstationsangst hos dem, som ikke har det samme behov for overpræstering.

#3: Perfektionisten som vanedyr

Vaner kan være gode i vores liv og hverdag og ofte har vi vaner og rutiner for langt flere ting, end vi lige lægger mærke til. Men for en perfektionist, kan vaner også blive forstyrrende. Perfektionisten har ofte en høj grad af selvdisciplinen til at vedligeholde sine vaner og rutiner, men perfektionister kan også have en uhensigtsmæssig stor trang til at skulle gennemføre disse vaner, selvom de ikke er nødvendige. Dette kan være tidskrævende og i værste fald kan denne perfektionistiske tilgang til vaner og rutiner føre til udbrændthed, hvis du ikke kan skelne og prioritere, hvad der kræver din tid og opmærksomhed.

Perfektionisme og personprofiler

Når vi nu taler om perfektionisme, er det vigtigt at afklare, at trækket ikke bør forveksles med selvsabotage. I e-stimates arbejde med personprofiler afdækker vi personens grad af perfektionisme. Dette åbner naturligt op for en konstruktiv og umiddelbar dialog om, hvornår personlighedstrækket er en styrke for medarbejderen eller lederen og hvornår og i hvilke situationer, at det kan blive hæmmende.

Den blå (perfektionistiske) person

Sidder du og tænker over, om der er én eller flere personlighedstræk og persontyper, hvor perfektionisme (ofte) spiller en særlig stor rolle? Så er svaret blåt. Den blå person fra e-stimates personprofiler er den, hvor han/hun i særlig grad indeholder perfektionisme.

Læs mere her om e-fivefactor profilen og de personlighedstræk der ligger i det blå område.

Læs også...

Vil du vide mere om personprofiler og perfektionisme?

Læs mere om perfektionismens bagsider og eventuelle metoder til at være mindre perfektionistisk i artiklen fra Harvard Business Review her.

Er du nysgerrig på ny viden, tips og inspiration?

Tilmeld vores populære nyhedsbrev omkring personlighedspsykologi og adfærd.