Blogindlæg:

Drop snakken om talent.
Fokusér på potentiale!

19. maj 2025

Hvis vi vil forstå, hvordan mennesker udvikler sig og skaber værdi på arbejde, er det mere frugtbart at tale om potentiale end om talent.

Hvorfor? Fordi "talent" er et ord, vi bruger, når vi ser noget, der allerede virker. Det kan have sin plads, men studier viser også, at ordet "talent" kan gøre folk lidt for magelige. "Potentiale" peger derimod fremad. Det forpligter. Det engagerer. Det giver os noget at arbejde med og hen imod.

Hvor er potentialet henne?

I arbejdet med personlighedstests får vi en stabil beskrivelse af et menneskes psykologiske præferencer og tilbøjeligheder. Altså vedkommendes personlighedstræk.

Disse personlighedstræk er som sådan ikke færdigheder i sig selv, men mønstre i, hvordan netop dette menneske typisk forholder sig til opgaver, relationer og forandringer.

Potentialet hos det enkelte menneske opstår netop hér. I muligheden for at aktivere (og udvikle) sine psykologiske præferencer samtidig med, at konteksten ændrer sig og kravene stiger. (Tett et al., 2006; DeRue et al., 2011).

Sagt på en anden måde er potentiale ikke statisk, men noget, der skal udfoldes og udvikles i forskellige kontekster. Og det kan være både arbejdsmæssigt og privat. Potentiale er ofte ekstra synligt i forbindelse med f.eks. jobskifte, karriereskifte, efteruddannelse og kurser, ny rolle, mere ansvar og teamomlægninger.

Tre grunde til at arbejde med potentiale

#1: Det skaber en mere udviklingsorienteret kultur

Når vi forstår personlighedstræk som noget, der rummer mulighed, men kræver indsats, gør vi ikke bare plads til læring – vi sætter læring i centrum.

På den måde undgår vi en statisk vurdering af en person og fremmer bevidsthed og udvikling – både på individuelt og teammæssigt niveau.


Det hænger sammen med, at personlighedstræk ikke er adfærd i sig selv, men latente præferencer. De kommer lettere til udtryk, når en konkret situation aktiverer dem. Ellers forbliver de netop bare som uforløst og uudviklet potentiale (Tett & Guterman, 2000).

#2: Det giver bedre værktøjer til ledelse og udvikling

Når vi anskuer vores personligheds potentialer er det lettere at stille skarpt på, hvornår og hvordan forskellige personlighedstræk er hjælpsomme for os – og hvornår de ikke er. For eksempel er høj venlighed ofte positivt i samarbejde, men kan være en hæmsko i svære feedbacksamtaler (Harvey & Green, 2022).

Når vi arbejder ud fra et potentialeperspektiv, bliver det nærliggende at overveje, hvornår vi skal skifte strategi, eller kalde på støtte, i takt med at konteksten ændrer sig.

#3: Det mindsker bias og overforenkling i rekruttering

Når vi kobler personlighed med et potentialeperspektiv, bliver det tydeligere, at det ikke handler om at finde den “rigtige type” til en stilling, men om at forstå sammenhængen mellem opgaven, konteksten og personens potentiale – altså personens udviklingsmuligheder.

Det skaber mere nuancerede vurderinger og bedre matches i rekrutteringsprocesser – og reducerer risikoen for at overvurdere personer, der “ligner profilen” man søger, uden at tage højde for selvindsigt eller rollekrav (DeRue et al., 2011).

Personlighed er ikke en løsning – det er et afsæt

Det er vigtigt at huske på, at personlighedstests kun fortæller os delvist, hvem der vil klare sig bedst i en konkret rolle. Som sagt fortæller de os nemlig, hvilke grundlæggende psykologiske præferencer og tilbøjeligheder, en person har med sig. Altså hvilket grundlag vedkommende har for udvikling og præstation.

Men det skal udfoldes. Og derfor må grundlaget anskues som potentiale. Fordi potentiale forpligter. Fordi potentiale kræver udvikling, for at kunne udfoldes. Det kræver refleksion, modspil, selvindsigt og ledelse at bringe det i spil.

Hos e-stimate arbejder vi med personlighed som potentiale – ikke som facit. Vi tror ikke på one-size-always-fits, og vi ved, at mennesker lykkes forskelligt, afhængigt af både deres udgangspunkt og de muligheder, de får. Vores testværktøjer er udviklet til at skabe brugbar indsigt, der kan omsættes til handling – individuelt, i teams og i ledelse.

Potentialeprofilen

Gratis med i alle e-fivefactor profiler!

Når du trækker en e-fivefactor rapport hos os, kan du helt gratis tilvælge en potentialeprofil. Det vil sige, at den ikke koster flere klik, når først e-fivefactor rapporten er trukket.

Potentialeprofilen er et udviklingsværktøj, der kan sikre en motiverende start på en ansættelse, eller involvere medarbejderen aktivt i en engageret udviklingsproces, der lægger op til konkret handling.

Med afsæt i de 10 stærkeste personlighedstræk udfoldes 30 “toppotentialer” i personlighedstrækkene.

Når vi arbejder med medarbejderes potentialer, er det ud fra tankegangen, at ”det er vigtigere at fokusere på styrker frem for begrænsninger”.

Hvornår skal du bruge Potentialeprofilen?

Potentialeprofilen er ideel til blandt andet:

  • MUS
  • rekruttering og opfølgning på rekruttering
  • karriereudvikling
  • “talentprogrammer”

Potentialeprofilen danner grobund for en konstruktiv og positiv dialog om potentialer – og engagerer aktivt fokuspersonen i processen. Det sikrer, at udviklingen drives af engagement og stolthed over egne bidrag til arbejdspladsen.

Potentialeprofilen hjælper også med at gøre det nemmere at komme i gang med udviklingsarbejdet. Den gør det nemlig lettere at vælge, hvad man skal fokusere på, og hvilke konkrete handlinger man kan tage.

Brug den som et selvstændigt udviklingsværktøj eller som et supplement til e-fivefactor profilen – enten før, efter eller begge dele! Den er som sagt ganske gratis, når først e-fivefactor profilen er trukket

Læs også...

Vil du høre, hvordan vi kan hjælpe dig med at afklare potentialet hos jeres medarbejdere?

Tag fat i os på info@e-stimate.com eller +45 72 44 44 19

Referencer:

Wilmot, M. P., & Ones, D. S. (2022). Agreeableness and its consequences: A quantitative review of meta-analytic findings. Academy of Management Proceedings, 2022(1). https://doi.org/10.5465/ambpp.2022.10171abstract

Tett, R. P., & Guterman, H. A. (2000). Situation trait relevance, trait expression, and cross-situational consistency: Testing a principle of trait activation.
Journal of Research in Personality, 34(4), 397–423.
https://doi.org/10.1006/jrpe.2000.2292

Harvey, J.-F., & Green, P. (2022). Constructive feedback: When leader Agreeableness Stifles Team Reflexivity. Personality and Individual Differences, 194, 111624. https://doi.org/10.1016/j.paid.2022.111624

DeRue, D. S., Nahrgang, J. D., Wellman, N., & Humphrey, S. E. (2011). Trait and behavioral theories of leadership: An integration and meta-analytic test of their relative validity. Personnel Psychology, 64(1), 7–52. https://doi.org/10.1111/j.1744-6570.2010.01201.x