Faglig artikel:
Farvesymbolik - farvepsykologi

Hvad betyder rød?
Personer med markante røde personlighedstræk har grundlæggende meget stor selvtillid og tro på egne evner. Som det mest naturlige i verden går de ind til arbejdsopgaverne med en stålfast tro på, at de kan løse dem optimalt. Måske har du svært ved at følge med de røde? For mange ting ”går stærkt” hos de røde personer. De er oftest utroligt hurtige til at tage beslutninger – de elsker at flytte sig hurtigt, og det vil oftest være dem, der presser på, holder fokus og tager styringen, når de er sammen med andre.
De vil på arbejdspladsen ofte have høje ambitioner og ønsker at positionere sig, så de får indflydelse. De er gode til at have overblikket – og uddelegerer oftest opgaverne, da de har en instinktiv god sans for, hvordan man mest effektivt når i mål med projektet. De skaber med andre ord handling og sørger for, at der bliver eksekveret på tingene.
Det er naturligt for dem, at planer er til for at blive realiseret og de er sublime til at holde fast i de mål, de sætter sig – for målet helliger altid midlet! De kan i deres iver let komme til at tromle igennem og glemme at involvere de andre i processen. Deres ofte medfødte konkurrencegen og behov for at skabe resultater gør, at de er mere målrettede end de fleste andre. Alle mål skal opnås og indfries, og de går gerne langt (og hårdt) efter at opnå det – jo hurtigere jo bedre.
Røde nøgleord: Kraftfuld, målrettet, handlekraftig, driftig, selvstændig, bestemt, ambitiøs, dynamisk, overbevisende, beslutsom, viljestærk, resultatorienteret, hurtig, tidsbevidst og konkurrenceminded.

Hvad betyder gul?
Personer med markante røde personlighedstræk har grundlæggende meget stor selvtillid og tro på egne evner. Som det mest naturlige i verden går de ind til arbejdsopgaverne med en stålfast tro på, at de kan løse dem Personer med markante gule personlighedstræk er drevet af nysgerrighed og elsker at udforske verden. Der er markant nytænkende, idérige og gode til at tænke ud af boksen. De elsker, når der sker forandringer og sætter gerne gang i nye ting. Derfor vil de også kede sig, hvis der bliver stilstand.
De gule tager initiativ og viser engagement og drive – og de oprigtigt glade, når du hopper med på vognen og udviser det samme.. Måske har du svært ved at følge med de røde? For mange ting ”går stærkt” hos de røde personer. De er oftest utroligt hurtige til at tage beslutninger – de elsker at flytte sig hurtigt, og det vil oftest være dem, der presser på, holder fokus og tager styringen, når de er sammen med andre. De er herudover ofte selskabelige og ekstroverte - og underholder gerne sine omgivelser. De deler gerne ud af deres egne personlige oplevelser og indgår i samtaler i en uformel tone. De udtrykker deres holdninger, kommer vidt omkring i fortællingerne og er involverende i deres måde at snakke på.
I mødet med den gule person vil du opleve, at han eller hun taler højt, hurtigt og entusiastisk – og ganske sikkert meget. Det er sjældent kedeligt at følge med, for den gule skifter hyppigt toneleje og varierer stemme og kropssprog. De har ofte en god fortællesans og kan på dramatisk og medrivende vis fortælle erfarede anekdoter og opdigtede historier.
Gule nøgleord: Idérig, spontan, udadvendt, selskabelig, talende, glad, åben, forandringslysten, energisk entusiastisk, fleksibel, inspirerende, optimistisk, kreativ og kommunikerende.

Hvad betyder grøn?
Vi mennesker stræber efter at skabe sociale relationer, bindende forhold og at drage omsorg for dem, der står os nær. Meget tyder på, at vi instinktivt søger at skabe sociale relationer til andre ud fra en grundlæggende trang til at høre til i en gruppe. Denne trang til at danne relationer, samarbejde om opgaven, hjælpe hinanden, være indfølende hører overordnet til i den grønne farve.
Personer, som har markante grønne personlighedstræk, har en tendens til at ville drage omsorg for andre. De er åbne for følelser og skrøbelighed, og de giver sig hen i tilhørsforhold med en imødekommende og venlig tilgang. De grønne vil oprigtigt gerne lære andre mennesker at kende og forstå deres omverden. De møder dig med smil og varme og er gode til at huske personlige ting om dig. Ligesom de både forstår og respekterer dig og dine personlige grænser.
De grønne ønsker harmoni på arbejdspladsen, de har fokus på menneskers trivsel, og de vil gerne have gode relationer til kolleger og andre omkring sig. De er ofte lidt forsigtige af natur og vil gerne undgå at være til besvær. De kan være mere påvirket af pres og uro på arbejdspladsen end andre og blive påvirket af personlige konflikter – også selvom de ikke selv er direkte involveret.
Grønne nøgleord: Stabil, loyal, imødekommende, venlig, rolig, pålidelig, hensynsfuld, behagelig, menneskeorienteret, tålmodig, forudsigelig, stabil, holdspiller, diskret, udviser omtanke og er god til at lytte.
