Faglig artikel:
Hvad er en personlighedstest?
Personlighedstest er et stærkt værktøj, både til rekruttering til udvikling af den enkelte eller et team. Der er imidlertid stor forskel på personlighedstest - både i forhold til, hvad de måler og hvad de egentlig kan sige noget om.
Personprofiler vs. personlighedstest – Forklaret på to minutter
Overordnet set skelner man mellem tre typer af profiler og tests:
Typeindikatortesten
En typeindikatortest giver et billede af vores grundlæggende personlighedsstruktur og er et rigtig godt redskab til udvikling af samarbejde og kommunikation. Denne type persontest bruges dog i minder omfang til rekruttering - årsagen til dette er, at testen ikke er baseret på videnskabelige eller psykometriske data. Af samme årsag arbejder e-stimate ikke med typeindikatortests.
Personprofilen
Personprofiler anvendes både til udvikling og rekruttering i virksomheder og organisationer. Personprofilen giver et billede af en fokuspersons adfærd i samspil med andre mennesker samt intuitiv og tilstræbt adfærd. Fordelen ved personprofilerne er, at de er hurtige at besvare, og at profilrapporterne typisk er lette at forstå og anvende. Ulempen er en lavere detaljegrad, og du skal være opmærksom på, at testen ikke går så dybt som en decideret personlighedstest.
Personlighedstesten
Personlighedstest er en normativ test og viser decideret personlighedstræk og dette sammenholdt med en normgruppe. I vores normative test bliver alle items vurderet på en femskala fra ”meget enig” til ”meget uenig”. Fordelen er et højt detaljeniveau, høj grad af præcision og forudsigelses-grad. Ulempen er, at den tager længere tid at besvare, kan være sværere at tolke og vanskeligere at formidle. Personlighedstest anvendes i særdeleshed til rekruttering og i mindre anvendelig til teamudvikling.
Den mere nørdede del om teori og psykometri...
Ipsative test
Peronprofiler er typisk ipsative test og her sammenligner man forskellige træk ved personen. Man sammenligner nærmest personen med sig selv. Ved en normativ test sammenligner man personen med normtal – man tolker altså resultatet i forhold til et referencemateriale af andre personer.
Ved en intelligenstest ville en ipsativ test altså ikke vise det generelle intelligensniveau i forhold til normen, men vil vise noget om stærke og svage sider af personens kognitive funktion. En ipsativ test ville ikke vise hvor høj eller lav en person er på verbal og matematisk intelligens, men derimod at den pågældende for eksempel er stærkere i den verbale end i den matematiske del af intelligenstesten.
Ipsative test anvender tvunget valg blandt flere svar. Svarteknikken kan variere i valget af forskellige grundlæggende udtryk i en serie, som testpersonen skal vælge imellem, og derved udelukke de øvrige valgmuligheder. Teknikken kaldes “forced choice”, og den betyder, at man kan give en ret præcis feedback om testpersonen, selv på basis af et begrænset antal valgmuligheder.
Fordele: Hurtige at besvare, let at forstå, høj kommunikerbarhed
Ulemper: Lav detaljegrad, lavere præcision, typologibeskrivende og ikke træk
Normative test
Normative test er udtryk for: Det almene, specificeret i et antal enkeltfaktorer eller personlighedstræk, der tilsammen udgør en personlighedsmodel (eksempler på normative test er NEO-pir, 16PF og e-stimate e-fivefactor profil).
Normative test viser resultatet sammenholdt med en normgruppe. Scoren beregnes og omsættes til en procentvis fordeling i forhold til gennemsnit i normgruppen (F.eks DK-norm). Normtallet beregnes ud fra en psykometrisk bearbejdning af svar fra en omfattende demografisk repræsentativ gruppe. Resultatet i rapporten viser således fokuspersonen score indplaceret i forhold til den aktuelle normgruppe.
I vores normative test, e-fivefactor, vurderes items (udsagn/spørgsmålene) på en Likert-skala, der spænder fra ’meget enig’ til ’meget uenig’.For at kunne vise en scoring i forhold til norm, skal man kunne bearbejde såvel normtal som scoring statistisk. Man skal blandt andet anvende det beregnede gennemsnit for scoren og normgruppen – samt den beregnede standardafvigelse for normgruppen.
Fordele: Detaljerede, højt præcisionsniveau, høj grad af predikativ værdi
Ulemper: Tager lang tid at besvare, krævende at tolke, lav kommunikerbarhed
Blandingstyperne
Der er testkoncepter, som blander de grundlæggende scoringteknikker og testtyper. Der anvendes for eksempel “forced choice” scoringsteknik, som ellers knytter sig til ipsative test – men resultatet vises på samme måde som i normative test. Da det ikke er muligt at beregne standardafvigelser, gennemsnit, normtal mv. på en forced choice score, er det anslåede eller mere “fiktive” normtal, der bruges til at sammenholde personen op mod. Præcision og validitet i denne type test er derfor lavere end i rigtige normative test.
Fordele: Hurtige at besvare
Ulemper: Lav detaljegrad, lavere præcision
Visning af resultat – rapporten
Scoringsresultatet vises som regel i såvel grafisk form, som via en skriftlig fortolkning. Om der anvendes søjler, linjer eller en form for netværk, er mest en smagssag. I praksis har det vist sig, at søjlediagrammer er lettest at aflæse, når forholdet mellem forskellige faktorer er af betydning for den samlede tolkning. Den tekstlige tilbagemelding (feedback) baserer sig på en tolkning af de kvantitative data – og er derfor mere subjektiv end graferne. Ideen med den skriftlige tolkning er at gøre resultatet lettere forståeligt ved at skabe ”situationsbilleder” af, hvilken betydning resultatet kan have i forhold til konkrete situationer.
Vil du vide mere om e-stimates personprofiler og personlighedstest?
Så er du velkommen til at kontakte os eller du kan læse mere her.
