Personlighedstests baserer sig på et af to grundlæggende testkoncepter – og en “blandingstype”:

Normative test

Normative test er udtryk for: Det almene, specificeret i et antal enkeltfaktorer eller personlighedstræk, der tilsammen udgør en personlighedsmodel (eksempler på normative test er NEO-pir, 16PF og e-stimate e-fivefactor profil). Normative test viser resultatet sammenholdt med en normgruppe. Scoren beregnes og omsættes til en procentvis fordeling i forhold til gennemsnit i normgruppen (F.eks DK-norm). Normtallet beregnes ud fra en psykometrisk bearbejdning af svar fra en omfattende demografisk repræsentativ gruppe. Resultatet i rapporten viser således fokuspersonen score indplaceret i forhold til den aktuelle normgruppe. I normative tests vurderes items (udsagn/spørgsmålene) på en likertskala – typisk en femskala fra meget enig til meget uenig. For at kunne vise en scoring i forhold til norm, skal man kunne bearbejde såvel normtal som scoring statistisk. Man skal blandt andet anvende det beregnede gennemsnit for scoren og normgruppen – samt den beregnede standardafvigelse for normgruppen.

Fordele: Detaljerede, højt præcisionsniveau, høj grad af predikativ værdi

Ulemper: Tager lang tid at besvare, krævende at tolke, lav kommunikerbarhed

Ipsative test

Ved en normativ test sammenligner man personen med normtal – man tolker altså resultatet i forhold til et referencemateriale af andre personer. Ved ipsativ test sammenligner man forskellige træk ved personen. Man sammenligner nærmest personen med sig selv. Ved en intelligenstest ville en ipsativ test altså ikke vise det generelle intelligensniveau i forhold til normen, men vil vise noget om stærke og svage sider af personens kognitive funktion. En ipsativ test ville ikke vise hvor høj eller lav en person er på verbal og matematisk intelligens, men derimod at den pågældende for eksempel er stærkere i den verbale end i den matematiske del af intelligenstesten. Ipsative test anvender tvunget valg blandt flere svar. Svarteknikken kan variere i valget af forskellige grundlæggende udtryk i en serie, som testpersonen skal vælge imellem, og derved udelukke de øvrige valgmuligheder. Teknikken kaldes “forced choice”, og den betyder, at man kan give en ret præcis feedback om testpersonen, selv på basis af et begrænset antal valgmuligheder.

Fordele: Hurtige at besvare, let at forstå, høj kommunikerbarhed

Ulemper: Lav detaljegrad, lavere præcision, typologibeskrivende og ikke træk

Blandingstyperne

Der er testkoncepter, som blander de grundlæggende scoringteknikker og testtyper. Der anvendes for eksempel “forced choice” scoringsteknik, som ellers knytter sig til ipsative test – men resultatet vises på samme måde som i normative test. Da det ikke er muligt at beregne standardafvigelser, gennemsnit, normtal mv. på en forced choice score, er det anslåede eller mere “fiktive” normtal, der bruges til at sammenholde personen op mod. Præcision og validitet i denne type test er derfor lavere end i rigtige normative test.

Fordele: Hurtige at besvare

Ulemper: Lav detaljegrad, lavere præcision

Visning af resultat – rapporten

Scoringsresultatet vises som regel i såvel grafisk form, som via en skriftlig fortolkning. Om der anvendes søjler, linjer eller en form for netværk, er mest en smagssag. I praksis har det vist sig, at søjlediagrammer er lettest at aflæse, når forholdet mellem forskellige faktorer er af betydning for den samlede tolkning. Den tekstlige tilbagemelding (feedback) baserer sig på en tolkning af de kvantitative data – og er derfor mere subjektiv end graferne. Ideen med den skriftlige tolkning er at gøre resultatet lettere forståeligt ved at skabe ”situationsbilleder” af, hvilken betydning resultatet kan have i forhold til konkrete situationer.

Hvad er forskellen på en personprofil og en personlighedstest?