Hvad er Femfaktormodellen?

Filosoffer, teoretikere og praktikere helt fra det antikke Grækenland til Jungs personlighedstyper, alle dage været optaget af at beskrive menneskets personlighed og individualitet. Gennem de sidste 35 år har teorien dog primært taget udgangspunkt i Femfaktormodellen, som værende fokuspunktet inden for den personlighedspsykologiske forskning. I dette blogindlæg bliver du klogere på formålet og indholdet i modellen, som anvendes internationalt såvel som i e-stimates udvidede personprofiler.

 

Femfaktormodellen indgår i den udvidede personprofil og anvendes i forskningen om sammenhænge mellem f.eks. personlighed, adfærd og resultater. Femfaktormodellen er en empirisk funderet personlighedsmodel og den internationalt mest anerkendte personlighedsmodel.

 

Én model, fem faktorer og tredive personlighedstræk

Modellen består af fem overordnede hovedfaktorer, som er Robusthed, Ekstroversion, Åbenhed for nyt, Venlighed og Samvittighedsfuldhed. Hver af disse fem faktorer indeholder seks underliggende personlighedstræk – altså 30 forskellige personlighedstræk.

Kombinationen af de fem hovedfaktorer og de 30 personlighedstræk, er det der karakteriserer mennesker. Grundstenen i det, der skaber individuelle forskelle blandt alle mennesker er, ganske enkelt, vores specifikke score på hver af de fem faktorer og på de 30 personlighedstræk.

 

En trækteoretisk model

Selve modellen er trækteoretisk, idet den bygger på trækteorien (personlighedstræk). I bund og grund betyder det, at du kan placere alle mennesker på en normalfordelt skala ud fra hvert personlighedstræk.

Hvert personlighedstræk er et kontinuum, fx “Indadvendt - Udadvendt”, altså en skala, hvor enderne er modsætninger. Nogle personer er mest udadvendte, mens andre er mest indadvendte. De fleste er dog ikke enten indadvendt eller udadvendt, men placerer sig et sted derimellem og kan håndtere begge dele. Fagligt kaldes dette derfor ”Introvert – Ambivert – Ekstrovert”.

 

 

 

De fem grundlæggende faktorer

Herunder ser du de fem faktorer og fordelingen af de underliggende tredive personlighedstræk.

 

 

 

Femfaktormodellens historiske baggrund

Helt siden det antikke Grækenland har filosoffer, teoretikere og praktikere forsøgt at beskrive menneskets personlighed og individualitet. Gennem årene er der præsenteret mange forskellige bud på, hvordan personlighed kan måles og anskues: fra grækernes teori om at sort galde, slim, blod og gul galde bestemte personlighed til Jungs personlighedstyper.

Inden for det personlighedspsykologiske felt er alle disse teorier dog for længst forældet, og har måttet vige pladsen for Femfaktormodellen, der de sidste 35 år har været fokuspunktet for den personlighedspsykologiske forskning.

Modellen har et stærkt empirisk fundament, hvilket betyder, at den har dokumenteret stærke, statistiske resultater og stor praktisk anvendelighed. Der er altså bred (international) enighed om, at femfaktormodellen afdækker forskelle på personlighed godt, og at de afdækkede personlighedstræk er relativt stabile på tværs af tid, sted og situation.

 

Hvordan har man fundet de fem faktorer?

De fem faktorer er defineret via faktoranalyse, som er en psykometrisk metode til at måle, hvordan personlighedstræk kan samles i forskellige grupper.

Du kan betragte de fem faktorer som fem siloer med klart adskilt indhold. Hver af de fem faktorer består af seks personlighedstræk, der tilsammen beskriver det, der er karakteristisk for faktoren.

De fem faktorer er desuden uafhængige af de øvrige fire faktorer. Dette betyder, at det, du scorer på den ene faktor, er helt uafhængigt af det, du scorer på de øvrige fire.

 

Den femfarvede ”lagkage”

Der er flere femfaktortests på markedet, der alle viser de fem faktorer på lidt forskellig måde. Grundlæggende måler de på det samme og de viser de samme fem grundlæggende faktorer.

Du kan forestille dig en lagkage drysset med fem forskellige slags farvet krymmel (en farve for hver af de fem hovedfaktorer) fordelt på fem inddelte områder af lagkagen. Oftest er der en smule overlap i overgangen mellem hver af krymmelfarverne, så når du skærer et stykke kage, der er dækket af rødt krymmel, får du måske lidt blåt eller gult krymmel med på tallerkenen. Det er det samme med de forskellige personlighedstest. ”Kagen” kan være skåret lidt forskellig i de forskellige tests.

 

Kulturelle forskelle i femfaktormodellen

Forskelle i tests kan have sin årsag i, at man ønsker at adskille sig fra andre tests. Men der kan også være kulturelle forskelle.

Når vi i europæisk kultur taler om ”ekstroversion” er det med fokus på social interesse i andre mennesker (vi skærer kagen med ”lidt grøn krymmel” på). I den mere konkurrenceprægede kulturer, som f.eks. i USA, har man mere fokus på energi og at være assertiv, og her bliver “ekstroversion” derfor mere aggressiv (kagen er nu skåret uden grønt krymmel i, men indeholder til gengæld lidt rødt krymmel). Altså vil de amerikanske femfaktormodeller være en anelse anderledes end de europæiske.

 

e-fivefactor profilen

e-fivefactor er den mest omfattende personlighedstest, vi udbyder hos e-stimate og den er på grund af femfaktormodellen særlig værdifuld til rekruttering og udvikling på leder- og specialistniveau.

Profilen viser de grundlæggende fem hovedfaktorer med dybdegående beskrivelser af de bagvedliggende 30 personlighedstræk samt indsigt i skyggesider, integritet, succesfaktorer og risikofaktorer.

Profilen giver altså en bred viden om fokuspersonens personlighed og et meget dybt kendskab til, hvordan vedkommende agerer.

Se et eksempel på e-fivefactor rapporten

Hent en demorapport på e-fivefactor her

 

 

Vil du vide mere?
Læs vores blogindlæg her om:
Hvorfor er introversion ikke blot det modsatte af ekstroversion?

 

Vil du vide mere om femfaktormodellen?

Hvis du vil læse mere om femfaktorteorien anbefaler vi disse artikler og bøger:

Chamorro-Premuzic, T. (2014). Personality and Individual Differences (3rd ed.). New York, NY: Wiley.

Costa, P. & McCrae, R.R. (1999). A five-factor theory of personality. The Five-Factor Model of Personality: Theoretical Perspectives. 2. 51-87.

Costa, P. & McCrae, R. (2002). Personality in Adulthood: A Five-Factor Theory Perspective. Management Information Systems Quarterly

Furnham, A. (1996). The big five versus the big four: The relationship between the Myers-Briggs Type Indicator (MBTI) and NEO-PI five factor model of personality. Personality and Individual Differences, 21(2), 303–307. https://doi.org/10.1016/0191-8869(96)00033-5

Høgh-Olesen, H. & Dalsgaard, T. (2014). Mærkelige menneske. Moderne personlighedspsykologi. Hinnerup, Plurafutura publishing.

Vermeren, P. (2019). Part III. Myth 12: Jungian Typology and related questionnaires (MBTI, Insights Discovery…).