Theory of human behavior

Bag alle menneskers adfærd ligger fire grundlæggende genetisk betingede drifter. Disse fire grundlæggende drifter eller egenskaber findes hos alle organismer, der har udviklet et rudimentært nervesystem, der gør dem i stand til at evaluere deres omgivelser, holde sig i live og undgå farer. Neurologer kalder sådanne grundlæggende nervebaner for Behavioral Approach system, (BAS), og for Behavioral Inhibitory system. Det er disse grundlæggende funktioner, der giver organismer evnen til at finde en løsning på et problem (Agency), og viljen til at løse problemet (Volition). Det er fra denne primitive begyndelse, at vi igennem en evolutionær udvikling over millioner af år har fået vores evne til overlevelse og komplekse drift. Denne tekst vil vise, hvordan den menneskelige hjerne fungerer og udfører alle disse komplekse funktioner. For mennesket er det det ultimative mål – overlevelse og videreførelse af egne gener. Dette er grundlaget for alle handlinger, og trangen til at opnå disse mål og alle underliggende mål er styrende for vor adfærd.

Historisk perspektiv

Ideen om ubevidste menneskelige egenskaber er langtfra ny, I Passions and the interests tegner Albert Hirshman en detaljeret linje igennem historien fra Aristoteles over Machiavelli til Adam Smith og endnu længere. Videnskabsmænd og filosoffer såsom Smith, Locke, Hume og Hobbes kaldte drifterne ”Passioner” eller ”grundlæggende egenskaber”, Darwin kaldte dem ”instinkter”. Han skrev en del om instinkter og også om ”sociale instinkter”. Hans ideer om instinkter blev taget op i 1880erne af William James, der af mange anses for at være den moderne psykologis fader.

William James

Den dominerende tankegang på den tid var, at al opførsel blev formet af erfaring. Men James argumenterede for, at hjernen ikke kan lære, hvis den ikke har grundlæggende viden fra starten. Han mente også, at mennesket har flere instinkter end dyr, ikke færre. Mennesket har alle de samme impulser som laverestående organismer, og mange flere ud over dem. Det vil kunne ses, at intet andet pattedyr – ikke engang aben – har en så bred palet som mennesket. Fornuften kan derfor ikke neutralisere en impuls, en impuls kan kun neutraliseres af en modsatrettet impuls. Fornuften kan derimod indvirke forstyrrende på en impuls, og igangsætte en modsatrettet impuls, som kan neutralisere den første. Derfor vil mennesket, der er det dyr med flest instinkter, aldrig reagere automatisk på sine instinkter, såsom laverestående dyr gør. James lavede en lang liste over menneskelige instinkter, begyndende adfærden hos babyer, såsom at suge, græde, sidde op, stå, gå og klatre. Han lagde også mærke til meget forskellige præferencer blandt drenge og piger, hvad angår leg. James tillagde denne opførsel til grundlæggende medfødte impulser, hvoraf han mente, at kærlighed er den stærkeste.

Matt Ridley

Matt Ridley har i Nature Via Nature sammenfattet betydningen af James’ arbejde: James var ikke en galning ude i periferien. Hans arbejde har haft indflydelse på generationer af lærde, når det handler om bevidstheden, rum og tid i hukommelsen. Følelser, tanker, viden, realiteter, selvet, moral og religion. Bare for at nævne overskrifterne fra en moderne bog omhandlende hans arbejde. Så hvorfor er det så sådan, at denne bog på 628 sider, ikke så meget som nævner ordene ”Instinkt” ”Impuls” eller ”medfødt” i indholdsfortegnelsen? Hvorfor har det i næsten hundrede år været næsten uanstændigt at bruge ordet ”instinkt”, når det handler om menneskelig opførsel? Som Ridley pointerer, havde James’ ideer om medfødte instinkter stor indflydelse lige fra starten. Hans discipel William McDougall grundlagde en hel skole baseret på James’ ideer om, at mennesker har flere instinkter end dyr. Instinktivisterne, som de kaldte sig, begyndte at lave stadig længere lister over instinkter omfattende alle aspekter af menneskelig opførsel. Deres store fejl var, at sammenblande hvorfor vi opfører os, som vi gør, med hvordan vi opfører os, som vi gør. Læg mærke til at James’ liste over instinkter hos babyer omhandler fysiske bevægelser. Det vil sige, at de bruger deres instinkter til at løse deres udfordringer, men de finder ikke ud af, hvilke udfordringer de skal løse. Denne forvirring omkring hvorfor og hvordan var med til at bringe ideen om medfødte drifter i miskredit. Ridley sammenfatter det således: “In the 1920s the very empiricist ideas that James had attacked, embodied in the notion of the blank slate, swept back to power not just in psychology (with John B. Watson and B. F. Skinner) but in anthropology (Franz Boas), psychiatry (Freud), and sociology (Durkheim).”

Nyere teoretikere

Tabuet overfor medfødte instinkter fortsatte indtil 1958, da Noam Chomskys arbejde igen åbnede døren på klem. Chomsky argumenterede for, at det er umuligt for børn at lære sprog alene igennem deres forældre. Børn må være i besiddelse af medfødte instinkter, der giver dem en forståelse for grammatik og ord, som de kan tilpasse det sprog, de vokser op med. Denne teori er siden blevet fulgt op af flere evolutionspsykologer, og for nylig er videnskaben igen begyndt at tage ideen om medfødte instinkter op. Arbejdet har inspireret Antonio Damasio, en praktiserende neurolog, i hans nu klassiske værk Decardes error:Emotion, Reason and the human brain. Damasio definerer drifter således: ”Siden mange beslutninger har indflydelse på en organismes fremtid, er det plausibelt, at nogle af kriterierne, der ligger til grund for beslutningerne, har rod i organismens biologiske drifter. Derfor må vi gå ud fra, at kroppens tilstand og følelser, er en uundværlig del af rationalitet”. Videnskabsfolk fra forskellige discipliner diskuterer nu biologiske drifter under forskellige overskrifter. Spændet imellem de forskellige definitioner er informativ. Ultimative motiver (blandt grundlæggerne af evolutionspsykologi, Toobey, Barkow og Cosmides). Epigenetic rules (Lumsdenog Wilson), og Walue Centers (Edelman). Wilson siger at: ”Hvis den rationelle tankegang ikke kan bruge følelserne som rettesnor, ender den med langsomt at dø”

Tinker om hjernens funktion:

”Intelligens er jagten på mål, når man står overfor forhindringer… Følelserne er mekanismer, der bestemmer hjernens højeste mål. Følelser igangsætter den kaskade af underlæggende mål, og de mål der ligger under de underliggende mål, som vi kalder tænkning og handling.”

Ingen af de ovennævnte videnskabsfolk er dog gået så langt som at benævne bestemte drifter som essentielle for at forklare menneskelig opførsel. Wilson mener, at det er op til de sociale videnskaber at løse den opgave. Nitin Nohria har taget udfordringen op, og i hans bog fra 2002 “Driven: How Human Nature Shapes Our Choices”, definerer han fire fra hinanden forskellige drifter eller egenskaber, de er som følger:

  • Alle mennesker har en konstant trang til at opnå noget.
  • Genstande, kropslige og følelsesmæssige oplevelser, opretholde livet og forbedre sin sociale position i forhold til andre.
  • Driften til at skabe relationer. At tilhøre grupper, danne længerevarende forhold og at tage sig af andre.
  • Driften til at opnå indsigt. At forstå sin omverden og sig selv.
  • Driften til at kontrollere og forsvare. Sig selv, sine kære og sine overbevisninger.

De ovennævnte egenskaber er ikke nødvendigvis de eneste menneskelige egenskaber. Men de er centrale, når vi skal forstå, hvorfor mennesket opfører sig, som det gør.

Afslutning

Disse fire egenskaber forklarer, hvorfor vi er, som vi er imens andre af hjernens funktioner, såsom vores individuelle færdigheder og hukommelsen, forklarer, hvordan vi gør.

  • Drifterne er uafhængige af hinanden, sådan at forså, at det at opfylde en drift, ikke nødvendigvis opfylder de andre drifter.
  • Drifterne ar altid aktive, og de kan aldrig opfyldes helt. Derfor er drifterne tit i konflikt med hinanden. Sådanne konflikter kan kun løses ved at træffe bevidste valg, hvilket sker i den præfrontale cortex. James lægger vægt på, at en impuls, skabt af en aktion, kun kan blive modvirket og balanceret ved hjælp af de andre drifter.
  • Fordi drifterne ligger i konflikt med hinanden, virker de ikke automatisk, de tvinger os faktisk til at træffe bevidste beslutninger og valg med en vis grad af frihed.
  • Den præfrontale cortex er i stand til at udpege forskellige aktionsmuligheder, teste dem op imod de fire drifter, og vælge den aktion, der udgør det bedste kompromis imellem drifterne. Detaljerne omkring, hvordan hjernen udfører denne komplekse opgave, er så småt ved at åbenbare sig. Hvis disse hypoteser viser sig at være sande, vil de kaste lys over gamle mysterier omkring menneskelig opførsel som bevidstheden, den frie vilje og beslutningsprocesser.